Vi har samlet en række nyttige links til at skabe overblik over virksomhedsrelevante oplysninger og hjælp. Du kan løbende holde dig opdateret på: Virksomhedsguiden.
Nationale hjælpepakker:
1) Kompensation for virksomhedernes faste udgifter. Trepartsaftalen om lønkompensation gav en øget sikkerhed om medarbejdernes jobs, og virksomhederne fik en væsentlig støtte til deres lønomkostninger. Regeringen foreslår også at dække nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har indtjening til at dække.
2) Kompensationsordning for selvstændige. De selvstændige er ikke direkte omfattet af trepartsaftalen om lønkompensation, selvom de også kan være udfordret på deres levebrød. Regeringen vil derfor sikre kompensation til de selvstændigt erhvervsdrivende, som oplever store fald i deres omsætning. Læs mere her.
Regeringen udmelder den 27/3, at den sænker grænsen for hjælp til corona-ramte selvstændige, freelancere og kunstnere. Læs mere her.
3) Øget adgang til eksportkredit. Som en hjælp til særligt små og mellemstore danske eksportvirksomheder oprettes der en ny likviditetskaution i EKF – Danmarks Eksportkredit. Den skal bane vejen for nye lån for 1,25 milliarder kroner til gavn for små og mellemstore eksportvirksomheder.
4) Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger. Rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes. For store virksomheder hæves garantirammen til i alt 25 mia., mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr., hvilket vil facilitere udlån på op til i størrelsesordenen 25 mia. kr.
5) Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne. Det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem krisen. Aftalepartierne er enige om, at det vil gælde i staten, og regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner.
6) Statslig garanti til Rejsegarantifonden. For at hjælpe rejseselskaberne med at komme igennem denne ekstraordinære krise er regeringen og aftaleparterne enige om at styrke Rejsegarantifonden med en statslig garanti på 1,5 mia. kr.
7) Øget adgang til dagpenge og sygedagpenge. For at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af COVID-19 kan få for dagpenge- og sygedagpengemodtagere er aftaleparterne enige om at give lempeligere vilkår for dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere i den kommende midlertidige periode.
8) Øgede lånemuligheder for elever og studerende. Nogle elever og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job som følge af COVID-19. Derfor får studerende og elever på ungdomsuddannelserne nu ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder.
Lokale hjælpepakker:
Andre relevante informationssider:
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre