Logo

VIRKSOMHEDSPROGRAMMET – Gratis kursus: Styrk forretningen med strategisk HR

place
UdviklingVejen, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding
time
kl. 10.00-14.00
calender
11. april 2024

Vi tilbyder jeres virksomhed et gratis kursusforløb med fokus på strategisk HR. Når I indtænker HR som en central og strategisk funktion tæt på forretningen (og dermed direktionen), kan I arbejde langsigtet for at sikre de rette kompetencer i fremtiden.

Kickstart jeres strategiske HR-fokus på vores gratis 3-dages kursus.
Måske er det nødvendigt med udvikling af jeres HR-funktion og –medarbejdere, for at HR kan imødekomme fremtidens krav og forventninger? Så er dette kursus det helt rette for jer.

Kurset er for dig:
Der arbejder med HR-opgaver og/eller har HR-ansvar i en sydjysk SMV, og som gerne vil arbejde mere strategisk med HR-opgaverne i din virksomhed.

Dit og din virksomheds udbytte:
Under kurset tager vi udgangspunkt i jeres situation og virksomhed. I får:
• Viden om, hvordan I sammensætter det rette hold, tiltrækker talentfuld arbejdskraft og drager fordel af mangfoldigheden i jeres medarbejderes generationer og kulturer
• Redskaber til at kunne arbejde strategisk med at forudse og imødekomme behovet for fremtidige kompetencer og arbejdskraft fx i forhold til grøn omstilling og ESGcompliance
• Input til, hvordan I kan arbejde med løbende udvikling af medarbejderne i jeres organisation og sikre, at I er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel
• Elementer til at udarbejde en HR-strategi for jeres virksomhed

Sådan forløber kurset:
Kurset forløber over tre gange. Der vil være hjemmearbejde før og mellem de tre kursusgange. Inden kurset skal du udfylde en kort beskrivelse af din funktion, jeres virksomhed og jeres nuværende HR-funktion, så vi bedst muligt kan sikre relevant sparring og undervisning.

11. april 2024 kl. 10.00-14.00
Dag 1: HR-afdelingen
Med udgangspunkt i jeres nuværende HR-organisation, fokuserer vi på inspiration og dialog om, hvordan morgendagens HR-organisation skal se ud, hos netop jer. Vi sætter spot på, hvad en fremtidig HR-funktion skal kunne for at give værdi i jeres forretning, og hvordan I sikrer, at jeres virksomhed er attraktiv som arbejdsplads.

2. maj 2024 kl. 10.00-14.00
Dag 2: Den fremtidige arbejdsplads
På kursets anden dag dykker vi ned i, hvordan forskellige generationer og kulturer trives med hinanden på arbejdspladsen. Vi stiller skarpt på, hvordan teams og kompetencer kan udfordres og matches. Sidst, men ikke mindst, fokuserer vi på, hvordan man kan forudse og imødekomme fremtidige behov for kompetencer – bl.a. i forhold til grøn omstilling og ESG-compliance.

16. maj 2024 kl. 10.00-14.00
Dag 3: Strategiens dag
På tredje og sidste kursusdag stiller vi skarpt på, hvordan HR-funktionen kan spille sig selv ind i direktionsrummet. Bl.a. vha. ledelsessparring, men også via konkrete input og eksempler på, hvordan HR-strategier kan udvikles og implementeres. Med fra kurset får du redskaberne til at arbejde videre med din virksomheds HR-strategi.

Kurset er gratis da det er støttet af EU. For at kunne deltage skal din virksomhed:
• være beliggende i Sydjylland eller Middelfart Kommune*.
• opfylde SMV kriterierne.
• opfylde de internationale regler for statsstøtte, dvs. maksimalt have modtaget 200.000 Euros over de 3 seneste kalenderår og underskrive en de minimis-erklæring.

* Virksomheder fra følgende kommuner kan deltage:
Vejle, Fredericia, Kolding, Vejen, Billund, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Fanø, Middelfart og Varde.

Da der kun er plads til 20 deltagere, sker tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding og spørgsmål kan rettes til:

Tessa Salling
M: tessa@worklivestay.dk
T: 4290 9004

Om underviseren: Carina Lykke Bielefeldt
Carina arbejder til daglig som HR-professionel og betroet rådgiver på leder- og direktionsniveau. Samtidig har hun siden 2021 været HR-chef i en produktionsvirksomhed med 150 medarbejdere, og er ligeledes leder for PULS Humans Relations’ HR Services. Tidligere har Carina i mere end 10 år været leder i det offentlige. Carina er oprindelig uddannet lærer, har en Diplom i Ledelse, og er certificeret i assessment-værktøjer bl.a. People Test Systems.

For spørgsmål vedr. kursets faglige indhold kan Carina kontaktes på: carina@puls-hr.dk 

Priser (ekskl. moms)
Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Gratis
Maria Bejer Clausen

Maria Bejer Clausen

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.