Forbrugerombudsmanden har de sidste år modtaget et stigende antal klager over virksomheders brug af klima-, miljø-, og bæredygtighedsudsagn. Dette gælder også på tekstilområdet. Forbrugerombudsmanden kan konstatere, at de udsagn, der hyppigst anvendes for så vidt angår beklædningstekstiler, er udsagn om bæredygtighed, miljøudsagn, ”grønne” ikoner samt udsagn om indhold af genanvendt plastik, uden at virksomhederne nødvendigvis kan dokumentere disse udsagn.
Forbrugerombudsmanden vil derfor foretage en undersøgelse af tekstilbranchen med henblik på håndhævelse af markedsføringslovens vildledningsforbud.
Virksomheder kan orientere sig i kravene til dokumentation med videre i Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring.
Det stigende fokus på tekstilbranchen kommer i forlængelse af at der er truffet afgørelse om at onlineplatformene Miinto A/S og Stylepit.com A/S har medvirket til at optimere og fremme salget af produkter – hvor nogen var betegnet som bæredygtige uden at være det – på deres platforme. Læs hele pressemeddelelsen her.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre