Et nyt samarbejde skal skabe de nødvendige teknologiske landvindinger for at nå klimamålene i 2030 og 2050. Formålet er at gøre Trekantområdet til Nordeuropas fyrtårn for produktion af grønne brændstoffer i løbet af de næste 5 år, da de nødvendige forudsætninger er samlet. læs mere her.
Kilde: Avisen.nu
IRIS Group har lavet en rapport over erhvervspræstationer, en rapport der viser stor fremgang i både Middelfart og Fredericia. Med en placering som nummer 19 indtager Fredericia topplaceringen for kommunerne i Trekantområdet, hvor Middelfart tager prisen for årets højdespringer i området.
Erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, glæder sig meget over den flotte placering, som Fredericia har fået på den seneste rapport. Han påpeger, at det ikke kun er en engangsforestilling, men tværtimod en gentagende tendens der igen viser sig i et flot spring op af ranglisten. Læs mere her
Kilde: Avisen.nu
Sydbanks Fredericia-filial bliver i Port House i Kanalbyen – ved at etablere et kompetencecenter for produktion og automatisering af bolig- og ejendomsprocesser forventer vi synergier som større videndeling og mere fleksibilitet, som kunderne vil opleve som hurtige og effektive bankprocesser, fortæller afdelingsdirektør for Sydbank Operations, Daniel Plath. læs mere her
kilde: Fredericia Dagblad
Administration samt koordinering og afholdelse af events, er nøgleordene, når Business Fredericia nu
tilbyder en alsidig og udfordrende 2-årig elevplads til en kontorelev med speciale i administration.
Du får en spændende og lærerig elevtid, hvor du og Business Fredericia i fællesskab udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og hvor du får lejlighed til at omsætte din teoretiske viden til praksis i et udadvendt, engageret og alsidigt miljø, hvor gode og dedikerede kolleger skaber rammen for en god og solid uddannelse. Se mere her.
Temashop er netop rykket ind i nye og større lokaler på Håndværkervej i Erritsø. “Vi stod i det dilemma, at der skulle ske noget. Enten skulle vi bygge ud, ellers skulle vi flytte. Alternativt skulle vi træde på bremsen. Men det synes jeg er dumt. Vi skal være i overhalingssporet”, fortæller Daniel Dines Andersen, CEO hos Temashop. Se mere her.
Der er forsat en del voucher som ikke er blevet indløst i byens butikker eller spisesteder, og det giver anledning til at udsende dette opråb.
Der har været stor interesse for at deltage i konkurrencerne, både Fredericia Avisen og ElboBladet har haft rigtig mange som har besvaret deres sjove og lærerige spørgsmål, de sidste par måneder. Alle vinderne har fået direkte besked om deres gevinst af en voucher, der kan indløses som en gavecheck hos over et hundrede at byens detail, caféer og restaurationer. Se mere her.
Erhvervskonsulent Lene Bach, Business Fredericia, har siden marts varetaget Fredericia Shoppings opgaver og afledte opgaver fra Byforum.
Efter at Karina Wærnskjold-Thiesen valgte at opsige sit job pga. karriereskift, overtog Lene Bach opgaverne, og en del af Lene Bachs nuværende opgaver blev omlagt i organisationen. Nu omlægger og formaliserer vi opgaverne i vores organisation Business Fredericia.
Lene Bach har en solid erfaring qua sit tidligere virke, både i regi af Business Fredericia, men også som kulturkonsulent i Fredericia kommune. Lene har faktisk arbejdet med udvikling af Fredericia siden 1999, hvor hun startede som vikar på det daværende turistbureau, og blev efterfølgende ansat i den daværende erhvervsorganisation.
”Jeg er meget glad for, at vi har så kompetent en medarbejder, som Lene Bach, og som kunne gribe opgaverne omgående, og især i en svær Corona tid, der har udfordret både vores butikker og restaurationer m.m. – og hele vores måde at arbejde på” udtaler Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, Business Fredericia.
”Lene Bach skal både drifte Fredericia Shoppings opgaver og være med til at implementere nye udviklingsopgaver som bliver udstukket fra Fredericia Byforum. Derfor har vi valgt at titulere Lene Bach som udviklingskonsulent” fortsætter Kristian Bendix Drejer.
Kontorelev hos Business Fredericia
Da opgaveporteføljen er blevet større i jobbet, har vi valgt at ansætte en administrativ kontorelev, til at understøtte arbejdet omkring arrangementer, aktiviteter, nyhedsbreve sociale medier og kommunikation. Elevpladsen vil blive slået op nu med henblik på ansættelse omkring 1. september. Udover opgavemængden, har vi i Business Fredericia længe overvejet ansættelse af elever, også set i lyset af at vi som organisation har en vis form for forpligtigelse overfor de studerende, men har været i tvivl om hvorvidt der har været opgaver nok forbundet med ansvaret som uddannelsessted. Kontoreleven kommer til at arbejde tæt sammen med Lene Bach, og de opgaver som er forbundet med events og strategisk byudvikling, herunder hjemmeside og SoMe.
”Byudvikling har generelt fået et større fokus i de senere år i Danmark, langt de fleste byer arbejder strategisk med byudvikling for at sikre konkurrencekraft med bosætning og erhvervstiltrækning, hvilket vi også ser fra Fredericia kommunes side, både med midler, men også med etablering af det nye Byforum. I Business Fredericia er netop ét af vores indsatsområder at sikre Fredericia som Handelsby i 2030, hvilket vi sigter efter i et godt og stærkt samarbejde med både Fredericia Kommune og byens andre aktører. Det gør alt sammen at jobbet og opgaverne er både spændende og udfordrende. Hvilket lover rigtig godt for fremtiden” slutter Lene Bach, som nu bare glæder sig over det er sommerferie og at Sommer i Fredericia er kommet godt i gang.
Yderligere oplysninger: Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer
E-mail: kbd@businessfredericia.dk
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) skruer nu op for ambitionerne og bygger – som noget nyt i dansk sammenhæng – et minidatacenter på skolen. Det sker, efter at Google har valgt at støtte projektet med 100.000 Euro, svarende til små 750.000 kroner. Med minidatacentret vil man komme tæt på den virkelighed, de studerende vil møde som uddannede maskinmestre i datacenterindustrien. Se mere her.
For næsten tre år siden offentliggjorde DLG, at de ville flytte hovedkontoret fra Axelborg i København til Fredericia. I dag er de 300 medarbejdere så klar til at flytte ind i de nye lokaler. DLG rykkede tidligere i år sit transport- og logistikcenter til Taulov og har ny fået samlet aktiviteterne i Fredericia. læse mere her.
Den nye energifabrik, som er Europas største grønne brintfabrik, bliver så stor, at den får sin egen elstation. Det er Trefor, som bygger transformer på raffinaderi til konsortiet Hysynergy. Elstationen ville udenfor hegnet kunne forsyne 20.000 parcelhuse med strøm. læs mere her.
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre