Taulov Dry Port investerer i yderligere 600.000 kvm og sikrer dermed et samlet baglandsareal til Fredericia Havn på 1,5 mio. kvm. Hermed bliver vækstmulighederne for transport og logistik yderligere fremtidssikret i ADP A/S i Danmarks multimodale transport- og logistikcentrum.
Læs mere her
Kilde: Fredericia Dagblad
DM Motors, en hurtigt voksende virksomhed specialiseret i transmissioner, elektromotorer, gear og andre drivkomponenter, har besluttet at flytte til nye, større faciliteter i Fredericia ved udgangen af 2024.
Virksomheden, der hidtil har været baseret i Vejle, vil med flytningen udvide sit lager og værkstedsområde til 4.700 m² og etablere sig på Vejlevej 10 i Fredericia.
Læs mere her
Kilde: Fredericiaavisen
Iværksætternes største udfordring er at komme ud over rampen og sælge deres produkter og/eller services, siger Stephen Bihl, og peger bl.a. på, at målet for Business Fredericia er 150-175 iværksætterkontrakter om året, og Business Fredericia ligger p.t. over gennemsnittet i Danmark. Endvidere finder Stephen Bihl, at selv om der er lidt færre iværksætter end tidligere, så er iværksætterne i dag bedre rustede end tidligere.
Læs mere her
Kilde: Fredericiaavisen
Lokale håndværker er klar til at byde ind på store og små opgaver
Midlertidige barakker udgør stadig rammerne for soldater og andet personale på Ryes Kaserne, og mange års besparelser på forsvaret har ikke gjort bygningsmassen bedre.
På en mørk baggrund er der midler på vej til renovering og måske nybygninger – de lokale håndværkere og entreprenører er klar.
Den store masterplan ligger stadig ikke fast, men dagens arrangører Erhvervshus Sydjylland og Business Fredericia følger op på tirsdagens arrangement, så virksomhederne kan få hjælp til at tackle udbudsregler og følge udbudsportaler, hvor opgaverne fra Forsvaret nu og frem over ruller ind.
Læs mere her
Kilde: Fredericia Dagblad
Fiberline Building Profiles og KRAFTON fusionerer. Dette strategiske tiltag er designet til at styrke både Fiberline og KRAFTON ved at integrere deres ekspertise og ressourcer. Fusionen vil muliggøre, at selskabet kan tilbyde et udvidet sortiment af pultruderede konstruktionsprofiler og planker og optimere leveringstiderne til kunder i hele Europa.
“Vi har taget dette skridt for sammen at blive stærkere, vokse hurtigere og skabe større succes til gavn for alle involverede,” forklarer Peter Thorning, CEO for Fiberline.
Læs mere her
Kilde: Fredericia Dagblad
Som et led i arbejdet med at tiltrække erhvervsturister til Fredericia, havde Experience Fredericia i sidste uge besøg af rejseagenter fra både Sverige, Norge og Finland. Inspirationsturen var et resultat af et nyopstartet samarbejde med Nordic Travel Rep., der fungerer som Fredericias eksterne salgsled på det nordiske marked inden for erhvervsturisme.
Se pressemeddelelse her
Temashop markerede den 8. maj rejsegilde på deres nye 4.000 m² store lagerbyggeri på Håndværkervej i Fredericia. CEO og grundlægger, Daniel Diness Andersen, afslørede i den forbindelse virksomhedens planer for fremtiden, der ikke kun indebærer udvidelsen af lageret, men også ambitioner om international vækst.
Læs mere her
Kilde: Fredericiaavisen
Hos raffinaderivirksomheden Crossbridge Energy i Fredericia er man klar til at levere konstruktivt til processen med den kommende brintinfrastruktur. Direktør Finn Schousboe udtrykker støtte til den nyligt indgåede brintaftale. Tiltaget er afgørende for at realisere det fulde potentiale i Danmarks havvindsressourcer til produktion af grøn brint.
Læs mere her
Kilde: Avisen.nu
Fredericia: Fredericia Musicalteater er blevet udnævnt til paragraf 5-teater. Det betyder, at teatret får permanent plads på finansloven for sin indsats og betydning for dansk scenekunst, Det oplyser teatret i en pressemeddelelse fredag morgen.
Fredericias borgmester Steen Wrist (S) og teaterdirektør Thomas Bay har arbejdet målrettet på netop en sådan udnævnelse siden Bays tiltrædelse i 2022.
Læs mere her
Kilde: Fredericia Dagblad
Så er det nu, at virksomheder kan tilmelde sig den store cykelkampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE. Traditionen tro bakker Fredericia Kommune op om kampagnen, der sætter fokus på en sund og klimavenlig livsstil.
Når vi cykler til arbejde, bliver vi både sundere og grønnere. Men det kan det være svært at komme i gang med nye og sunde vaner på egen hånd. Med VI CYKLER TIL ARBEJDE lykkes det hvert år for tusindvis af medarbejdere at komme op på cyklen, fordi fællesskabet motiverer, kollegaerne hepper og arbejdspladsen bakker op. Derfor håber jeg, at jeres virksomhed vil melde jer til kampagnen og støtte op om medarbejdernes cykling, så vi sammen kan gøre vores kommune endnu sundere og grønnere.
Læs mere om det gode initiativ her
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre