Fyns Industrigulve er så småt i gang med at flytte fra Nyborg til Fredericia, hvor den fem år gamle virksomhed rykker ind i lejede lokaler på Damvej 10, hvor Temashop og Funtastic tidligere har holdt til.
Virksomheden ejes af Per Olesen, som oplyser, at Fyns Industrigulve leverer gulve til hovedsageligt erhvervsvirksomheder og butikker. Senest har Fyns Industrigulve lagt gulv hos tøjbutikken Terminal A i Odense.
– Vi har mange kunder i Jylland og har fire ansatte, som kommer fra Kolding, Grindsted og Lunderskov. Om morgenen kører de til Fyn, pakker bilen og kører tilbage igen, fortæller Per Olesen om baggrunden for, at han har besluttet sig for at flytte virksomheden til Jylland.
På Damvej får Fyns Industrigulve knap 1000 kvadratmeter lager og kontor.
– Jeg regner faktisk med, at vi fra på mandag eller slutningen af næste uge vil være fuldt funktionsdygtige med både lager og kontor på Damvej, siger Per Olesen, der også forventer, at et skilt vil være sat op på Damvej i næste uge.
“Vi sparer rigtig meget tid og håber at kunne udbygge med et par kunder mere. Vi oplever, at kunderne hovedsageligt kommer til os via mund til mund-metoden”.
Fyns Industrigulve er landsdækkende og har otte ansatte. Virksomheden lægger gulve til industrien, som ofte efterspørger gulve, der er robuste, rengøringsvenlige og i nogle tilfælde også skridsikre. Fra butikker er efterspørgslen ofte på gulve i forskellige farver eller designs.
Håbet fra Per Olesens side er, at flytningen til Fredericia også kan kaste nogle ekstra kunder af sig, foruden andre fordele som eksempelvis den geografiske placering.
– Vi sparer rigtig meget tid og håber at kunne udbygge med et par kunder mere. Vi oplever, at kunderne hovedsageligt kommer til os via mund til mund-metoden, forklarer han.
Du kan læse den originale artikel fra Fredericia Dagblad her.
Foto venligst lånt af Fredericia Avisen
Den nordiske koncern, Lantmännen, åbner i slutningen af 2020 et nyt og topmoderne genanvendelsesanlæg i Kongens Kvarter, Fredericia. Fredericia er valgt grundet den centrale beliggenhed og de multimodale transportmuligheder.
Totalentreprenøren KT Erhvervsbyg A/S har rejst den store produktionshal i Kongens Kvarter og arbejder nu med de indvendige opgaver, der i sidste ende munder ud i et bæredygtigt og klimavenligt genanvendelsesanlæg, der skal omdanne Lantmännens restprodukter til bioethanol, proteinfoder og kulsyre.
Lars-Gunnar Edh fra Lantmännen Agroetanol har et generelt fokus på innovative løsninger, der kan gøre produktionen mere bæredygtigt. Systemet AVISEN ser er da heller til at tage fejl af. Det er moderne, der er tænkt på de mindste detaljer og så er der tale om præcision og ingeniørkunst.
»Her i Fredericia modtager vi returprodukter som eksempelvis gammelt brød. Brødet ankommer i poser, plastikken skilles fra og så sendes det materiale videre til Nordens største bioraffinaderi i den svenske by, Norrköping, hvor det omdannes til bioethanol,« fortæller Lars-Gunnar Edh til AVISEN.
Artiklen er skrevet af Fredericia Avisen, og du kan læse resten af artiklen her.
Foto venligst lånt af Fredericia Avisen
I starten af 2020 løftede Kristian Bendix Drejer sløret for, at Fredericia skulle positioneres på landkortet indenfor energi- og klimaområdet. Det arbejder skrider frem, og med Lantmännens genanvendelsesanlæg i Taulov, er man for alvor i gang med at tiltrække virksomheder, der vil arbejde for energi, klima, bæredygtighed, men også med transport og logistik.
»Det er en god dag. Jeg glæder mig over, at Lantmännen til årsskiftet åbner i Kongens Kvarter med et topmoderne genanvendelsesanlæg. Det passer perfekt ind i vores startegi, udvikling og fremtid. Det passer samtidig også ind i byens strategiske satsning på transport- og logistik. De bliver nu en del af det, vi er i gang med skabe i Fredericia. Det er en ren energisymbiose,« siger Erhvervsdirektøren og fortsætter:
»Energi og klima er på alles læber i disse år, og med god grund. Som Lantmännen siger, så er den grønne omstilling kommet for at blive, og transformationen i Fredericia, der historisk var industriens højborg, er sat i gang. Jeg glæder mig til at følge arbejdet, og ikke mindst arbejde med virksomhederne, myndigheder, borgere og interessenter de kommende år. Det bliver virkelig stort for hele området.«
Artiklen er skrevet af Fredericia Avisen og du kan finde artiklen her.
Artiklen er skrevet af Fredericia Avisen. Foto venligst lånt af Fredericia Avisen
Både Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet slutter sig til det grønne forskningsfællesskab, der fysisk ligger i Port House i Fredericia.
En af de nye tilflyttere er professor og centerleder for SDU Center for Energy Informatics og for Mærsk McKinney Møller Instituttet på SDU, Bo Nørregaard Jørgensen:
”Det er helt unikt, at vi har sådan en konstellation, hvor vi universiteter sidder sammen med de virksomheder, der skal bidrage til den grønne omstilling. Vi har ikke noget tilsvarende i dag,” lyder det fra Bo Nørregaard Jørgensen.
”Normalt vil det være sådan, at man får en invitation til et fagligt event, og så er det på den måde, man møder nye samarbejdspartnere og aftaler det videre forløb. Men her har man en helt anden mulighed for at mødes og samarbejde. Det forventer jeg mig meget af,” siger han.
Han bliver bakket op af Henrik Madsen, der er professor og sektionsleder på DTU Compute Department of Applied Mathematics and Scientific Computing. Flere personer fra DTU regner med at flytte ind og arbejde fra ”inkubatoren”, som Center Denmark kalder kontoret.
”Vi på DTU glæder os meget til at drage nytte af vores arbejdspladser hos Center Denmark. Med disse arbejdspladser er vi placeret lige i centrum af ”Energy Silicon Valley” sammen med dygtige kolleger fra andre universiteter, Center Denmark, Energy Cluster og lige i nærheden af de mange førende energi-relaterede virksomheder, brancheorganisationer og forsyningsselskaber, der ligger i området,” lyder det fra professoren, med reference til, at Fredericia i sig selv er et knudepunkt for netop energi-sektoren.
Erhvervslivet som en integreret del af den grønne forskning
Center Denmark har det ene ben i forskningsverdenen. Men en lige så vigtig medspiller i digitaliseringen af den grønne omstilling er erhvervslivet.
”Pointen med inkubatoren er samarbejde. Danmark har en styrkeposition på at implementere store andele vedvarende energi og fastholde en høj forsyningssikkerhed. Danmark har ligeledes en styrkeposition på digitalisering og digital infrastruktur – som for eksempel fiberbredbånd. Disse to styrkepositioner skal vi kombinere for at gå fra i runde tal 50 procent vedvarende energi til 100 procent. Inkubatoren er et fundament for samarbejde om nye, datadrevne løsninger, der understøtter den grønne omstilling, og samtidig kan eksporteres,” siger Center Denmarks direktør, Søren Skov Bording.
Som eksempel på, hvad et godt samarbejde kan bringe med sig, kan Søren Skov Bording afsløre, at Center Denmark for nyligt blev udpeget som Digital Innovation Hub og Digital Platform Provider. Det betyder, at centret potentielt får muligheden for at levere de digitale platforme til nye, europæiske løsninger for smarte energisystemer.
”Det er vi naturligvis stolte af. Det er vores opgave at facilitere samarbejdet, så vi får det maksimale ud af de resultater, vi har i Danmark, både forskningsmæssigt og i erhvervslivet,” siger Søren Skov Bording.
En fordel for dansk konkurrenceevne
En af de virksomheder, som Center Denmark samarbejder tæt sammen med, er energikoncernen EWII, der også er medgrundlægger af centret. EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, er formand for Center Denmarks bestyrelse:
”Det er afgørende for Danmarks position i den internationale energisektor, at vi skaber den synergieffekt, der opstår, når erhvervsliv og forskningsverdenen samarbejder mod et fælles mål,” siger han.
Det har hele tiden været meningen med Center Denmark, forklarer han:
”Det er grundideen. Så det er en rigtig glædelig udvikling, at de to universiteter nu også fysisk har en tilstedeværelse i Center Denmark. Der er allerede opnået flotte resultater, og vi er kun lige begyndt,” lyder det fra Lars Bonderup Bjørn.
Se den originale artikel fra Fredericia Avisen her.
Artiklen er skrevet af Fredericia Dagblad
Taulov: 1. januar 2022 vil DB Schenkers nye kontor og terminal stå klar til brug i Kongens Kvarter.
Første spadestik skulle være taget mandag, men med udviklingen i antallet af smittede med corona i hovedstadsområdet og Odense, hvorfra mange af deltagerne ville komme, blev det besluttet at droppe den officielle markering for at undgå at risikere at sprede eventuel smitte.
Men byggeriet er så småt gået i gang i denne uge. Det fortæller administrerende direktør i DB Schenker Henrik Dam Larsen.
– Og så følger vi ufortrødent de planer, der er lagt for byggeriet, fortæller han.
DB Schenker købte sidste år en grund på knap 90.000 kvadratmeter i Kongens Kvarter 2 af Fredericia Kommune. Dengang var planen at opføre en terminal med plads til 68 porte til lastbiler med mulighed for senere udvidelse.
Læs hele artiklen fra Fredericia Dagblad her: https://frdb.dk/artikel/db-schenker-udvider-byggeri-med-20-procent-forventer-cirka-150-ansatte-fra-januar-2022
Foto venligst lånt af Fredericia Avisen
Det var John Pagaard fra Business Fredericia, der var konferencier ved dagens arrangement i MesseC. Det har været småt med arrangementer fra Business Fredericia i forhold til hvad medlemmerne har vænnet sig til. Årsagen har været coronakrisen og de udfordringer med forsamlingsmulighederne, der nu har været. Men med god plads mellem stolene og et kontrolleret antal deltagere kunne man nu give noget feed back på situationen og tale om samarbejdsaftalen.
Borgmester Jacob Bjerregaard startede konferencen med at give et overblik set fra borgmesterstolen og Fredericia Kommune. Her slog han fast at udfordringerne havde været mange, og da man i sin tid indgik samarbejdsaftalen med erhvervslivet, havde man ingen ide om at der ville komme en coronakrise:
»Det kunne ingen jo forvente. Men vi har formået at klare os indtil videre ved at være fleksible og tænke nyt. Og faktisk mener jeg vi skal tage det bedste fra vores erfaringer med coronakrisen med os«, sagde Jacob Bjerregaard…. Læs hele artiklen her
Fredericia: En ny analyse af 400 beboere i den arbejdsdygtige alder i Korskærparken og Sønderparken viser, at beskæftigelsesfrekvensen er steget.
I gennemsnit fem til otte procentpoint mellem 2015 og 2018 sammenlignet med 2012. Der er tale om et hop i fuldtidsbeskæftigede.
I rapporten “Korskærparken: En helhedsplan med fokus på beskæftigelse” udgivet af BL Danmarks Almene Boliger i august i år kan man også læse, at den årlige indkomst blandt de 400 18-64 årige er forøget med 10.000 til 20.000 kroner.
Endelig konkluderer BL, at personerne i den målte gruppe i snit er fire til fem uger færre på overførselsindkomster nu.
Læs hele artiklen her
Erhvervsorganisationen havde til lejligheden inviteret en række oplægsholdere, der med deres indlæg satte strøm til den efterfølgende debat og videndeling. Blandt talerne var Direktør for Lokale og Anlægsfonden, Esben Danielsen, Centermanager fra DEAS Lotte Vestergaard, men også Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard.
Sammen med erhvervsnetværket CityChefer var Business Fredericia med til at opstille rammen for en visionær dag om fremtiden. Borgmester Jacob Bjerre talte på netværksmødet om vigtigheden af at udvikle bymidten til fremtiden, samtidig med at de øvrige byprojekter og bydele tænkes ind.
”For det første er jeg glad for, at Fredericia står sammen om fremtidens bymidte. Vi har i byrådet fokus på at skabe sammenhæng og dynamik mellem bymidten og Kanalbyen, men også mellem bymidten og de øvrige udviklingsprojekter i byen. Derudover skal vi naturligvis være med til at skabe de bedste rammer for at drive detailhandel og oplevelser i Fredericia. Fredericia har de senere år gennemgået en gennemgribende positiv forandring, og denne understøtter vi nu for at styrke nutidens, men også fremtidens handelsby. Vi har nedsat et byforum, der både skal imødegå den stigende nethandel og fastholde en attraktiv bymidte med fokus på videre udvikling. I denne sammenhæng er det derfor altid frugtbart at høre, hvad andre byer med lignende problemstillinger gør,” sagde Jacob Bjerregaard efter mødet.
Læs hele pressemeddelelsen her
En landbrugsejendom i Taulov kan forvandles til et ledigt erhvervsområde, efter at Fredericia Byråd har sagt god for at købe arealet på 67.114 kvadratmeter.
Læs mere om denne artikel fra Fredericia Dagblad her
Foto venligst lånt af Fredericia Avisen
Danmarks største transport- og logistikcentre med placering i Fredericia
Taulov Dry Port holdt i dag rejsegilde på det, der inden længe bliver ét af Danmarks største transport- og logistikcentre med placering i Fredericia centralt i Trekantområdet. Byggeriet er på i alt 60.000 m2 lager- og logistikbyggeri fordelt på tre kæmpemæssige bygninger. De første 24 lagerenheder på i alt 49.300 m2 står klar til indflytning fra 1. januar 2021. Byggeriet opføres og finansieres af PFA og ADP A/S. Læs mere på Fredericia Avisen her
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre