7.500 nye uddannelsespladser uden for de største byer, ændring af planloven til gavn for de små bysamfund og markant bedre lånemuligheder for borgere og virksomheder i landdistrikterne. Det er nogle af de tiltag, regeringen foreslår i et nyt stort udspil, ’Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’. Læs mere her.
Kilde: Avisen.nu
Foto: Venligst lånt af Fredericia Avisen
Dansk Industri er kommet med en række forslag til konkrete infrastrukturprojekter, der fordeler sig på tværs af landet og over tid. Samlet er der tale om investeringer for 75 mia. kr. frem mod 2030. Blandt andet er der et forslag om udvidelse af motorvejsnettet mellem Fredericia-Kolding. Læs mere her
Kilde: Avisen.nu
Danmarks nationale klyngeorganisation for det maritime erhverv og logistik etablerer sig i Trekantområdet og får fast base i Port House, som er havneselskabet ADP’s nye kontordomicil i Fredericia. Læs mere her
Kilde: Avisen.nu
De seneste uger har jeg modtaget en del ”Tillykke med jubilæet” på min LinkedIn profil. Den første gang undrede jeg mig, men det gik op for mig, at jubilæumsønskerne kom fordi jeg nu har arbejdet med Samarbejdsaftalen mellem LO, Fredericia Kommune, Fredericia Uddannelsesråd og Business Fredericia i 3 år. »Hold da op – tiden går sørme hurtigt«, tænkte jeg, men måske er det i den anledning et godt tidspunkt til at fortælle lidt om hvordan det går med projektet.
Det væsentligste område, hvor vi har været ramt af Corona-krisen, er mest i forhold til at komme ud og besøge virksomheder. Både dem der allerede bidrager til Samarbejdsaftalen, og dem vi gerne vil ud at invitere til at bidrage – og alligevel, så har vi faktisk mærket en støt tilgang af virksomheder, der vil være med. Vi har rundet 200 virksomheder, der bidrager til Samarbejdsaftalen, men har desværre også oplevet enkelte melde fra, enten pga. flytning eller ophør. Jeg er dog fortsat optimistisk, og tror på at vi bliver endnu flere i løbet af 2021.
Styrket samarbejde med jobcentret
Samarbejdet mellem Jobcenter Fredericia og Business Fredericia, er blevet styrket meget gennem de senere år, og som konsulent på projektet, bliver jeg inddraget i mange af de forskellige projekter, der springer ud fra jobcentret, og det giver mig mulighed for at komme med input fra erhvervslivet, hvilket jeg synes er en kæmpe fordel.
De forskellige projekter omfatter bl.a. projekter for borgere med fysiske begrænsninger, udsatte borgere, veteraner, unge, den boligsociale helhedsplan mv., alle projekter med det ene samlede formål; at udvikle Fredericia og nedbringe ledigheden, til glæde for både den enkelte såvel som for fællesskabet. Og det er oplivende at så mange virksomheder ønsker at deltage – og som vil støtte op.
Serviceopkald og (måske) aftale om besøg
Siden vinterferien, har vi gennemført serviceopkald til alle virksomheder, der bidrager til Samarbejdsaftalen. Dels for at få en lille status på virksomhedens generelle situation, men også for at få en status på, eksempelvis nye ansættelser, herunder elever og praktikanter, virksomhedens deltagelse i projekter osv., samt evt. aftale at komme besøg, når de er klar til det.
De serviceopkald der har været foretaget indtil nu, har givet rigtig gode og værdifulde informationer, lige fra virksomheder, der har oplevet fremgang og har ansat medarbejdere, elever og lærlinge, til de virksomheder, der har været hårdt ramt af Corona-situationen.
Samarbejdsaftalens fokusområder
Indsatsen omkring Samarbejdsaftalen fortsætter, og udover de kendte indsatsområder, vil der være øget fokus på uddannelse og opkvalificering, lærlinge og praktikanter, studiejobs og småjobs, samt etableringen af et erhvervsmentornetværk. Naturligvis samtidigt med vi forsøger at få endnu flere virksomheder til at støtte op omkring Samarbejdsaftalen.
ERFA-møde
I løbet af foråret vil alle virksomheder der bidrager til Samarbejdsaftalen, blive inviteret til ERFA-møde igen (dato/tid kommer). Situationen i samfundet kommer til at afgøre om vi kan mødes fysisk, eller om vi afholder mødet online. Uanset hvad, så glæder jeg mig til at se så mange som overhovedet muligt.
Nyt diplom klart
Inden sommerferien, vil jeg meget gerne komme forbi alle virksomheder, der bidrager til Samarbejdsaftalen. I samarbejde med Fredericia kommune har Business Fredericia fået lavet et rigtigt flot diplom, som naturligvis skal ud til de mange virksomheder, som bidrager til samarbejdsaftalen. Mere herom i en direkte mail senere.
Rigtig god Påske
John Pagaard
Ekstern projektkonsulent
Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark.
Faseplan for fleksibel og ansvarlig genåbning
Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark. Risikoen for dødsfald og overbelastningen af sundhedsvæsenet som følge af corona vil falde meget markant, og samfundet kan genåbnes. Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smittebyggende tiltag. Aftalepartierne er enige om at fortsætte en ansvarlig, gradvis og fleksibel udfasning af restriktionerne frem mod, at vaccine-milepælen er nået. Der tages udgangspunkt i 14 dages intervaller mellem genåbningsfaserne.
Læs mere her
Læs den originale pressemeddelelse her.
Det er ikke kun store, internationalt kendte byer som Los Angeles og London, der kan levere klimaplaner på et niveau, der matcher Paris-aftalen.
Også Fredericia Kommune har nu sat det sidste punktum i en ambitiøs klimaplan: Klimaplan 2020, som er blevet udarbejdet efter samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det globale bynetværk C40.
Kort før jul fik klimaplanen grønt lys i Fredericia Byråd og af C40.
53 skridt mod CO2 neutralitet
Klimaplanen indeholder 53 klimaindsatser, som skal gøre Fredericia Kommune i stand til at skrue ned for CO2 med 70% i 2030 og bane vejen for nul udledning i 2050 for Fredericia Kommune som geografisk område. Klimaplanen er opdelt i otte indsatsområder:
Indsatserne er i sær koncentreret om el- og varmeforsyning, persontransport og kommunens virksomheder. Det er områder, hvor indsatserne kommer til at have den største effekt på kommunens samlede CO2-udledning.
Fælles om den grønne omstilling
I december 2019 vedtog Fredericia Byråd en bæredygtighedsstrategi: Fredericia for Verdensmålene. Strategien sætter retningen for udviklingen i kommunen frem mod 2030. En retning, hvor alle lokalt skal bidrage til at løse nogle af de helt store globale udfordringer.
At Fredericia Kommune nu også har fået en konkret plan for den grønne omstilling, som tager afsæt i strategien glæder formand for Miljø- og Teknikudvalget Christian Bro. Han kalder planen for den hidtil mest ambitiøse plan, der er vedtaget i kommunen på klima- og energiområdet.
”Vi har en strategi for, hvordan vi vil præge udviklingen i kommunen frem mod 2030, og nu har vi en meget ambitiøs plan for, hvordan vi vil omsætte strategiens visioner inden for klima og energi til konkrete handlinger og mål, ” siger Christian Bro og fortsætter:
”Med planen sætter vi flere grønne indsatser i søen, som skal gøre det muligt for borgerne at tage endnu flere grønne valg, og som skal være med til at styrke den grønne vækst i vores virksomheder. Kommunen kan dog ikke løfte opgaven alene. Alle skal bidrage for, at vi kan nå vores mål om at blive CO2 neutrale i 2050 og sikre bedre klima og miljø”.
Borgere, virksomheder og foreninger har blandt andet været involveret i udarbejdelsen af Fredericia for Verdensmålene, hvor der blev afholdt workshops, netværksmøder og borgerdialogmøder. Mange idéer og forslag fra den proces er blevet brugt i klimaplanen.
Fredericia Kommune en del af ambitiøst klimanetværk
Fredericia Kommune deltager i Realdanias klimaprojekt DK2020, hvor 20 kommuner er udvalgt til at følge i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i det internationale bynetværk C40. Fælles for alle byerne er, at de vil gå forrest i klimakampen.
Med DK2020 er det første gang, at C40’s internationale standard for klimaplanlægning er blevet brugt og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner. Gennem hele processen kan kommunerne få rådgivning og sparring hos den grønne tænketank CONCITO, som er videnpartner på DK2020-forløbene. Seniorkonsulent ved CONCITO Inge Nilsson har rådgivet Fredericia Kommune.
”Stort tillykke til Fredericia Kommune, som har fået en ambitiøs klimaplan, der sætter retning for de kommende mange års klimaindsats. Planen udmærker sig særligt ved det samarbejde, der har været med kommunens virksomheder i udarbejdelsen, hvilket giver et stærkt udgangspunkt for den fælles implementering af de ambitiøse klimamål”, siger Inge Nilsson, seniorkonsulent i CONCITO.
Grønne løsninger fra Fredericia
Med planen starter Fredericia Kommune ikke helt fra bunden. Kommunen har i flere år arbejdet med klimavenlige indsatser; blandt andet kører flere af kommunens busser i dag på gas. 9 ud af 10 ejendomme varmes op med grøn fjernvarme, og så er flere af de store virksomheder i kommunen godt i gang med at udvikle ny teknologi og grønne løsninger for at mindske deres klimaaftryk. Mange af kommunens virksomheder gør det så godt, at man hos Business Fredericia ser et stort potentiale i at sætte Fredericia på landkortet og positionere sig på energi- og klimaområdet.
”Fredericia har en ambition om at blive en energi-metropol, som skal bidrage til, at Danmark bliver grønnere. Mange af vores virksomheder er allerede nu godt i gang med at udvikle ny teknologi, som ikke bare kan bruges i den grønne omstilling i Fredericia men også i Danmark og verden over” , siger Kristian Bendix Drejer, der er direktør i Business Fredericia.
Business Fredericia har i samarbejde med House of Energy, som er Danmarks grønne energiklynge, der på landsplan samler branchens største aktører, virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber og investorer dannet et klimaforum, som blandt andet skal være med til at skabe synergier virksomhederne imellem.
Klimaplanen er udarbejdet af en projektgruppe i Fredericia Kommune med input fra både fagafdelinger, borgere, virksomheder og samarbejdspartnere i Trekantområdet og i Region Syddanmark, de andre DK2020-kommuner og politikerne i byrådet.
Klimaplan 2020 kan læses på Fredericia Kommunes hjemmeside: https://www.fredericia.dk/system/files/cp-documents/c2ff2095-c840-eb11-9124-005056887949.pdf
Foto: Venligst lånt af Fredericia Avisen
Artikel: Fredericia Avisen – læs den originale artikel her
Anlægget i Fredericia, Danmark, er det seneste af flere anlæg i Norden, der vil øge brugen af vores ressourcer gennem madgenbrug. Lantmännen Agroetanol har siden 2014 i Sverige på Nordens største bioraffinaderi i Norrköping og siden 2018 i Kotka, Finland, arbejdet med at udvide den videre forarbejdning af mad.
Anlægget i Fredericia såvel som i Norrköping og Kotka genanvender madrester og raffinerer dem til tre produkter af høj kvalitet: Lantmännens bæredygtige biobrændstoffer, der viser omkring 90 procent CO 2 -reduktion sammenlignet med benzin, et dyrefoder med et højt proteinindhold indhold og CO 2af grøn oprindelse til fødevareindustrien.
– Vores tredje facilitet hjælper os yderligere med at lukke cyklussen og muliggør en cirkulær forretningsmodel. For reduceret madspild og et bedre klima, siger Victoria Done, Recycling Manager hos Lantmännen Agroetanol.
Lantmännen Unibake, der driver fem bagerier i Danmark og 34 på verdensplan, kontinuerligt for at minimere affaldet. Det affald, der stadig opstår, går til dette nye anlæg i Fredericia, og på den måde udnytter Lantmännen resterne af det, de selv producerer.
– Gennem samarbejdet med Lantmännens nye aktiviteter i Fredericia vil alle vores brødrester blive raffineret til produkter af høj kvalitet. En rigtig god og bæredygtig løsning, siger Jan Hertz, CCO Lantmännen Unibake.
Fødevareforarbejdning er en måde at afslutte cyklussen på, og for Lantmännen at tage ansvar fra gård til gaffel. Gennem innovative løsninger, der muliggør en biobaseret cirkulær økonomi, bidrager Lantmännen til fremtidens landbrug og et fossilfrit samfund. En vigtig del af dette arbejde er de omfattende investeringer i energiområdet. I dag er Lantmännen Nordens eneste store producent af klimasmart ethanol fremstillet af korn, brødrester og restprodukter fra landmændenes gårde.
– For Lantmännen handler det om at tage ansvar for vores egen produktion ved at udnytte resterne og genbruge dem. Således viser vi også, at cirkulære forretningsmodeller er en god handel både for klimaet og for os, siger Lars-Gunnar Edh, administrerende direktør for Lantmännen Agroetanol.
Under den digitale indvielse, der finder sted i dag (24/2), vil fokus være på de klimafordele, som fødevareforarbejdning medfører.
Artikel: Fredericia Dagblad - læs den her. Foto: Business Fredericia
Skibsbrændstof kræver en særlig grad af raffinering for at undgå ødelæggelser i de enorme motorer. Et nyt dansk og internationalt konsortium med bl.a. raffinaderiet i Fredericia og Mærsk har nu fået 30 mio. statskroner til et projekt, der skal undersøge, om man i fremtiden kan lave mere miljøvenlig – og samtidig sikkert – brændstof ud af eks. træaffald, restprodukter fra landbruget og madaffald.
Fredericia: Det netop udenlandsk opkøbte A/S Dansk Shell med raffinaderi i Fredericia og Shell Aviation Denmark, der beskæftiger sig med flybrændstof, vil finde nyt guld i den grønne affaldsspand.
Sammen med andre danske og europæiske partnere i et konsortium har Shell fået 30,75 millioner kroner fra statens store innovationsfond.
Projektet Low Carbon fuels for aviation and marine markets (LowCarbFuels.dk) skal frem mod 2025 finde nye brændstoffer til fly og skibe i en tid, hvor landene af klimahensyn forsøger at sige farvel til mere traditionelle olier og til kul. Fordi disse såkaldte fossile brændstoffer har været nemme at producere og anvende, er der ikke forsket meget i, at der også kan udvindes olier af madaffald, træaffald, strøelse og andre restprodukter fra landbruget – ja sågar fra tørret toiletslam på rensningsanlæg.
Særligt skibstrafikken og luftfarten har store udfordringer med grøn omstilling. De bruger megen energi, og brændstoffet skal være ekstra sikkert.
Målet er derfor at udvikle og producere bæredygtige brændstoffer, og raffinaderiet i Fredericia spiller en central rolle i at forfine olierne i sidste ende.
Det oplyser parterne i konsortiet, der også tæller Energy Cluster Denmark – den nationale klyngeorganisation for den samlede energisektor herhjemme, i en pressemeddelelse.
– Helt grundlæggende kan man udvinde olier af biomasse ved hjælp af damp og pres, forklarer projektleder i konsortiet, ingeniør og MBA, Preben Birr-Pedersen, Fredericia, til Fredericia Dagblad.
Men hvordan gør man det i stor stil?
Hvordan sikres god brændstofkvalitet ved raffinering, og – ikke mindst – hvorledes certificeres det nye grønne guld af for eksempel luftfartsmyndighederne, så det kan bruges i fly uden fare for sikkerheden? Eller i enorme skibsmotorer uden risiko for havari og kostbare ødelæggelser?
Vi er for nylig blevet certificeret til at kunne raffinere bioolieprodukter, og dette er et spændende nyt skridt.
Og hvad med det grønne regnskab, med selve udvindingen, forarbejdningen – ja hele forsyningskæden og afsætningen af de såkaldte HTL-bioolie? Det skal det nye, internationale energiprojekt komme med bud på.
Staten støtter som sagt med godt 30 millioner innovationskroner. Det samlede projekt for Low Carbon fuels for aviation and marine markets er 42,9 millioner kroner.
Artikel: Fredericia Avisen (læs den originale her) Foto: Venligst lånt af Fredericia Avisen
Kulturminister Joy Mogensen (A) har sammen med sine politiske kollegaer besluttet at give tilskud til etableringen af et nyt musicalteater i Fredericia de kommende år. 34,8 millioner i kulturkroner lander i Fredericia over de næste fire år.
Af Matthias Runge og Andreas Dyhrberg Andreassen
Med hjælp fra staten kommer borgere igen til at kunne opleve musicals i Fredericia. I de kommende år vil det nye teater, Fredericia Musicalteater, få et generelt statsligt driftstilskud på 8,7 mio. kr. årligt.
Bag beslutningen står regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og Frie Grønne.
Minister ser frem til at følge Fredericia Musicalteater
– Vi har lavet en udviklingsaftale mellem Kulturministeriet, Fredericia Kommune og Fredericia Musicalteater. Vi skal have genskabt et nyt musicalteater, der kan levere et kunstnerisk niveau som før, men vi skal have et særligt vågent øje på økonomien, siger Kulturminister Joy Mogensen (A) til AVISEN og fortsætter:
– For det første er det en ny ting, at vi laver det som et udviklingstilskud. Nu er der mulighed for at støtten falder i fire år, men det skal evalueres efter tre år. Det handler om at se om Fredericia Musicalteater har nået det kunstneriske niveau. De har travlt, men jeg tror på, at de kan nå det. Der skal bare mere styr på pengene. Måden vi holder øje med, hvad der sker økonomisk er, at Fredericia Kommune fører tilsyn månedligt og vi følger op fire gange om året. Det er en måde at sikre, at vi bliver ved med at støtte en bæredygtigt konstruktion, men også at der er udvikling i den kunstneriske plan.
– Grunden til at det først bliver nu er, at brede aftaler altid holder længere end smalle aftaler. Det er min tilgang til alle aftaler. Det at vi har taget en ekstra måned gør, at det er et næsten enigt folketing der står bag denne aftale. Jeg tror netop i lyset af den lidt usikre periode teatermiljøet i Fredericia har været igennem, så fortjener de politisk ro og bred opbakning. Alle der følger politik ved, at når der er et markant mindretal udenfor, så er der mere blæst. Nu er der fuldstændig bred opbakning både omring det økonomiske og det kunstneriske, tilføjer ministeren og uddyber:
– For alle kulturordførere er det kunstneriske niveau rigtig vigtigt. Når vi blåstempler noget, så skal vi stå på mål for niveauet. På mange områder støtter vi bredden, men det her handler om et højt niverau. Men det var ikke det kunstneriske de faldt på, det var økonomi. Jeg synes, der ligger en god plan, som jeg tror på.
– I virkeligheden er Fredericia Musicalteater den eneste større kulturinstitution, der er lukket under corona, omend det ikke var på grund af det. Men det er ikke noget vi har talt synderligt meget om. Det er vigtigt for Regeringen, at vi under corona også udvikler kulturen. Det er hårdt, men vi må ikke give op. Uanset hvor mange sted der bliver lagt foran, så skal vi finde en vej. Det er den ånd jeg har fornemmet og selv vil stå på mål, mener Joy Mogensen.
– Det er et meget højt beløb, det er jeg nødt til at sige. Vi har noget, der hedder egnsteatre, der får lavere støtte. Den her bevilling er en høj bevilling. Men folkene i og omkring Fredericia har vist, at de kan. Vi skulle have styr på alt juraen – og jeg ville gerne give dem en bred politisk opbakning. Det er en ny konstruktion, vi har mig bekendt aldrig gjort det her før. Derfor skal vi kunne forklare hvad og hvorfor – og vi er klar til at stå på mål for det.
– DET HAR TAGET EN MÅNED AT LAVE EN HELT NY FORM FOR KONSTRUKTION, DER GIVER MERE END 30 MILLIONER KRONER. DET VIL JEG SIGE ER MEGET HURTIGT ARBEJDE.
Joy Mogensen (A), kulturminister
Er der noget galt med fordelingen af midler når Fredericia Teater med flere publikummer får mindre end eksempelvis Aarhus Teater?
– Det er et stort spørgsmål. Men generelt er der mekanikker, der er værd at kigge på. Det synes jeg ikke måske skal være her under corona, hvor mange teatre i det hele taget kæmper for at overleve. Der har vi hjulpet teatrene lige. Vores politik handler altid om at åbne kultur for nogen som ikke ellers bruger kultur. Det vil jeg gerne kigge på. Men det kræver en større analyse, slutter ministeren.
AVISEN.nu fangede borgmesteren straks efter hans videomøde med kulturministeren.
– Jeg er så glad for, at vi nu kan skabe en bæredygtig konstruktion omkring Fredericia Musicalteater. Musicals er en del af Fredericias DNA, så det her er den bedste investering i den danske musicalscene. Jeg er sikker på, at vi nok skal bevise vores værd i det lange løb og opnå status som paragraf 5-teater. Det er også vigtig for mig at sige, at vi er kun lykkes, fordi rigtig mange har arbejdet sammen om det her. Så jeg vil gerne sige stor tak til mine kolleger i byrådet og til de partier, der har bakket op om et fremtidigt musicalteater i Fredericia. Nu skal vi have tændt scenelyset og støvet kulisserne af – vi er så klar, siger Fredericias borgmester Steen Wrist (A).
– Jeg er jublende lykkelig. Jeg synes, at det er den allerbedste måde, jeg kan forestille mig at gå på weekend på. Vi skal nu se på, hvad det indebærer. Vi kan komme i gang med at lave teater i Fredericia, og det er det vi har drømt om. Jeg er sikker på, at jeg deler den glæde med det meste af Fredericia by. Jeg er også 100 procent sikker på, at byrådet jubler sammen med mig. De har lavet et kæmpe arbejde forinden. Vi har længe været i arbejdstøjet, men nu kan vi se, at det batter, og nu skal vi få det hele til at blive levende, planerne igangsat og vist, hvad vi kan, siger bestyrelsesformand, Grete Højgaard til AVISEN.
– Det er rigtig rigtig godt, at det lander nu, og vi får de 8,7 millioner kroner. Humlen er også, at aftalen er lavet med henblik på, at vi kan genoptage vores paragraf 5-status. Vi får pengene de næste fire år, og derefter skal det vurderes fra København om vi kan få paragraf-5-statussen permanent. Det er en fornuftig løsning, der er landet her. Vi bliver vurderet efter tre år, så vi kan regne med økonomien fremadrettet, og ikke først efter fire år, siger viceborgborgmester Susanne Eilersen (O) og fortsætter:
– Det er svært, når man laver store opsætninger – der skal man kende økonomien mindst 1-2 år før premiere. Jeg er helt sikker på, at vi nok skal få den endelige tilkendegivelse om at blive et paragraf-5-teater, når “prøveperioden” er overstået. Det har kostet blod, sved og massevis af telefonsamtaler til politiske kolleger på Christiansborg, og endelig langt om længe kan vi få ro på, og Fredericia Musicalteater kan komme i gang. Jeg er også glad for, at mit parti og Morten Messerschmidt har lagt så meget energi i aftalen.
– Fredericia Teater er en juvel i dansk kulturliv. Det har ikke bare sat Fredericia på danmarkskortet, men musical-danmark på europakortet. Derfor har Dansk Folkeparti været meget optaget af at finde en ordning, så Fredericia Teater kan køre videre i ny form. Det handler ikke bare om selve teatret, men om hele den kultur og det liv, der er opstået omkring teatret. Derfor er dagen i dag en god dag. Vi har fundet en løsning, som giver mulighed for, at Fredericia Teater igen kan få §5-status, og jeg glæder mig til at følge de gode folk omkring det nye teater i Fredericia i de kommende mange år, siger Morten Messerschmidt.
– Det glæder mig utrolig meget, at der er økonomisk opbakning til et nyt Fredericia Musicalteater. Det gør det lettere for os at opfylde de store kunstneriske ambitioner, vi har for vores nye musicalteater i byen. En ting er pengene, noget andet er den blåstempling, der følger med, når landspolitikerne tror på vores projekt. Det er en kæmpe anerkendelse. Samtidig vil jeg gerne udtrykke min respekt til de gode kræfter, der har arbejdet konstruktivt for, at dette kunne lykkedes. Jeg retter for mit eget vedkommende en venlig tanke til mine partikolleger, Eva Kjer Hansen fra Kolding, Christoffer Aagaard Melson fra Vejle og Anni Matthiesen Vejen. De har kæmpet vores sag på Christiansborg. Det hedder sig nogle gange, at man ikke kan arbejde sammen i Trekantområdet, men det modsatte er vist her. Folketingsmedlemmerne fra Venstre i Region Syddanmark har bakket op, og de har gjort hvad de kunne for at tale Fredericia Musicalteaters sag, siger Næstformand i Fredericia Musicalteater og Byrådsmedlem Christian Jørgensen (V).
– Fredericia har i mange år båret den gule trøje i musicalbranchen både på scenen og i Uterus som uddannelsesinstitution. Det vil vi gerne sikre, at de kan blive ved med, for vi ved også, at det betyder alverden for hele trekantsområdet, både kulturelt og arbejdspladsmæssigt. Så vi glæder os over, at de nu får muligheden for at fortsætte det gode arbejde de næste mange år. I en tid hvor al kultur er hårdt ramt, så glæder det os ekstra, at vi kunne skabe denne løsning, siger Kim Valentin og Ellen Trane Nørby fra Venstre.
– Musicalteater er blevet meget populær for mange danskere og her ser jeg, at Fredericia Musicalteater har en vigtig rolle i at udvikle udtrykket. SF er glade for, at det er lykkedes at finde en løsning på den nye situation, så der igen kan komme gang i musicalscenen særligt her i det jyske, siger Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.
-Fredericia Teater har i mange år spillet en afgørende rolle for at udvikle og udbrede musicalgenren i Danmark. Vi håber, at de med denne aftale igen kan genindtræde i den rolle, siger Zenia Stampe, Radikale Venstre.
-Lukningen af Fredericia Teater var et hårdt slag for lokalområdet, men også for udviklingen af musicalgenren i hele Danmark. Derfor er vi tilfredse med, at det nu er lykkedes at indgå en bred aftale om at sikre det økonomiske fundament under et nyt Fredericia Musicalteater, hvor også musicaludviklingscentret Uterus indgår. Med aftalen gives Fredericia Musicalteater fire år til at vise sin fremtidige bæredygtighed, og Enhedslisten ønsker Teatret og lokalområdet al det bedste med den opgave, siger Søren Søndergaard, Enhedslisten.
-Der er et helt særligt potentiale for udvikling af scenekunsten i Fredericia med teatret, Musicalakademiet og Den Danske Scene-kunstskole. Og på baggrund af Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af projektet for Fredericia Musicalteater og Fredericia Kommunes engagement og økonomiske bidrag bakker vi i Det Konservative Folkeparti op om en aftale om at yde et udviklingstilskud til Fredericia Musicalteater i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2024. Det er vigtigt for os, at der er en løbende kontrol med projektet, og at der indføres en todelt ledelse med både en økonomichef og kunstnerisk chef. Ligesom at projektets potentiale endeligt skal evalueres om det har et tilstrækkeligt højt niveau, og kan påtage sig ansvar for at udvikle musicalgenren i Danmark og dermed få status af et § 5 teater, siger Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti
-Det er afgørende for Socialdemokratiet, at vi har gode kulturtilbud med høj kvalitet i hele landet. Fredericia har gennem mange år opbygget et stærkt musical-miljø, og derfor er det meget glædeligt, at vi nu kan etablere et teater i Fredericia igen sammen med et bredt flertal i Folketinget. Det er et godt og gennemarbejdet arbejde, som er lavet af Fredericia Kommune og Fredericia Musicalteater, og den stærke lokale opbakning har været afgørende for, at genrejsningen har været mulig, siger Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.
Om Fredericia Musicalteater
Fredericia Musicalteater blev etableret den 14. januar 2021 med hjælp fra Fredericia Kommune, der yder det største tilskud til det ny musicalteater. Teatret får til huse i teaterbygningen i Fredericia.
Fra 2021 skal Fredericia Musicalteater producere og præsentere et musicalrepertoire. Forestillingerne kan bestå af både nye produktioner og genopsætninger af repertoiret fra det tidligere Fredericia Teater, og teatret skal også producere musicals for børn.
Som en del af aftalen modtager musicaludviklingscentret Uterus 700.000 kr. i samme periode til videreførelse af sine aktiviteter. Udviklingscentret drives af Fredericia Musicalteater i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole.
Som grundlag for tilskudsudbetalingen i udviklingsperioden indgås en udviklingsaftale mellem Kulturministeriet, Fredericia Kommune og Fredericia Musicalteater.
I udviklingsperioden vil Kulturministeriet følge teatrets udvikling tæt. I løbet af udviklingsperioden skal Fredericia Musicalteater evalueres med henblik på, at teatret kan blive omfattet af scenekunstlovens § 5.
Artikel: Fredericia Dagblad
I december leverede Dao over dobbelt så mange pakker hjem til private sammenlignet med julemåneden året før, og den kraftige vækst er fortsat i 2021. I januar er der blevet leveret flere pakker end i december, og det er aldrig sket før.
Forventningen er, at væksten fortsætter, og derfor etablerer Dao nu et nyt, stort pakkesorteringsanlæg sammen med en ny terminalbygning i Fredericia.
– Vi har aldrig haft så travlt som i 2020. Og vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi ville få endnu mere travlt i januar end i julemåneden. Selvfølgelig spiller samfundsnedlukningen en betydelig rolle, men udviklingen understreger, at danskerne for alvor har taget e-handlen til sig, siger Morten Villberg, administrerende direktør i Dao.
Virksomheden øgede sidste år salget med 31 procent og omsatte for omkring 710 millioner kroner. Den nye terminal, der vil koste et stort tocifret millionbeløb, øger kapaciteten betragteligt og skal være i drift i andet halvår 2021. Samtidig planlægges der et kommende sorteringsanlæg på Sjælland i 2022.
Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi ville få endnu mere travlt i januar end i julemåneden.
Det er især levering af pakker direkte hjem til de danske forbrugere, der vokser. Dao dækker 98 procent af landets husstande, og oftest er pakkerne leveret, inden folk står op.
– Dao er bygget på avisernes landsdækkende distributionsnet. Det giver os en unik leverancefordel. Hver eneste morgen hele året rundt skal aviserne leveres på adressen, inden morgenkaffen er på kanden, siger Morten Villberg.
Med hjemmeleveringen af pakker – og derudover 1600 udleveringssteder rundt i landet – ligger Dao i direkte konkurrence med kæmperne Postnord og hollandske GLS, som er et datterselskab under det britiske postvæsen.
Statsejede Postnord kunne for nylig fremvise det største overskud siden 2009. Det var drevet af, at antallet af pakker sidste år steg med 37 procent, imens antallet af brevet faldt med 12 procent.
– Med de vækstforventninger, der er til pakkemarkedet, er potentialet enormt, hvilket også afspejler sig i ejernes forventninger og investeringsvillighed, siger Bjarne Munck, bestyrelsesformand i Dao og viceadministrerende direktør i Jysk Fynske Medier.
Læs den originale artikel her.
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre