Logo

Webinar: Lokal VE produktion og udfordringer med netkapacitet

place
Webinar
time
19.00-21.15
calender
11. marts 2021

Solcelleudbygningen går stærkt i Danmark og giver udfordringer for elnettet – hvordan bringer vi de forskellige løsninger i spil til gavn for klima og økonomi?

Beskrivelse

Solcelleteknologien står midt i et boom i Danmark med en lang række store projekter undervejs. Dette er et resultat af den stærke teknologiske udvikling, der har gjort særligt de større markanlæg konkurrencedygtige med andre teknologier på markedet og nu bliver sat op uden nødvendigvis at få direkte støtte fra staten som tidligere.

Den store udbygning kan give udfordringer i det lokale elnet, hvor distributionsselskaberne i forvejen står over for en opgave med at tilpasse nettet til både større og nye typer af forbrug som resultat af stigende elektrificering af bl.a. varme og transport.

IDA Energi sætter i to webinarer fokus på udfordringerne og forskellige løsninger til at indpasse elproduktionen på en både teknisk og økonomisk effektiv måde.

Det første webinar fokuserer på udfordringerne for nettet og status på nogle af de teknologiske løsninger der findes i dag med indlæg fra netselskaber og teknologileverandører.

Det andet webinar ser nærmere på, hvordan intelligent styring og sektorkobling kan bidrage til et fleksibelt og effektivt energisystem, og på hvordan nye tariffer og markedstiltag kan støtte op om den nødvendige udvikling.

Arrangementerne er lavet i samarbejde med Energy Cluster Denmark og Center Denmark.

Bemærk: De to webinarer er lavet som selvstændige arrangementer og man skal derfor tilmelde sig til begge to som separate arrangementer. Tilmeld dig webinar 2 her

Som baggrund for emnet kan man bl.a. se denne nyhed fra Energinet og artikel i ingeniøren fra efteråret 2020.

 

Tilmeld dig og læs mere ved at klikke på linket her – OBS på medlem/ ikke medlem af IDA

 

Program – Netudfordringer og teknologiske løsninger:

Kl. 19.00: 

  • IDA Energi byder velkommen v/Morten Egestrand
  • Status for solcelleudbygningen og elnettets udfordringer v/Rikke Bille, Energinet
  • Udfordringer og behov set fra det lokale netselskab v/Niels Andersen, Cerius
  • Forventninger til marked, teknologi og netudvikling set fra developers side v/Rasmus Lildholdt Kjær, Better Energy

Kl. 20.00: Pause

  • Fremtiden hybridanlæg v/Mads Rajczyk Skjelmose, Vestas
  • Batteriløsninger og intelligent styring i samspil med solcelleanlæg v/Rasmus Mosbæk, Hybrid Greentech
  • Muligheder for at begrænse investeringsbehov i fysisk netinfrastruktur ved intelligent overvågning og styring af distributionsnettet v/Jakob Stoustrup, AAU

Kl. 21.15: Tak for denne gang

 

Priser (ekskl. moms)
Tilmelding nødvendig - det er gratis
Jesper Bonnén

Jesper Bonnén

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.