ET STÆRKT LOKALT SAMARBEJDE
Et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, der følger med udviklingen i samfundet, er en vigtig forudsætning for at sikre vækst og udvikling i erhvervslivet. Derfor har Business Fredericia et særligt strategisk fokus på at bidrage til at fremme beskæftigelsen i Fredericia Kommune, via et stærkt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, både offentlige og private.
Vi bidrager til at styrke samarbejdet gennem den samarbejdsaftale, der er indgået mellem Business Fredericia, LO og Fredericia Kommune pr. 1. januar 2017, hvor det blev besluttet at sænke dækningsafgiften imod et fælles projekt om at skabe øget lokal beskæftigelse og øget kompetenceudvikling for ledige borgere i Fredericia Kommune, samt et målrettet ønske om at få flere efteruddannet til nutidens arbejdsmarked.