Mød unge mennesker fra Fredericia, og hør hvad de drømmer om. Fortæl om dig og din virksomhed, og skab grundlag for en dialog som mentor for et ungt menneske.
Den 07. oktober 2021, inviterer vi til en god gang ”Snak & Æd” i Trelde næs.
Som erhvervsleder/virksomhedsejer/virksomhedsrepræsentant, får du mulighed for at møde en flok unge mennesker, der har brug for inspiration og guidance til at komme videre i job eller uddannelse.
Vi sørger for lidt spændende aktiviteter til at ryste os lidt sammen. Herefter tager vi på ”Walk and Talk”, hvor deltagerne får lejlighed til at snakke sammen i mindre grupper, og til sidst slutter vi af med en god gang friluftsspisning i fællesskab.
Program:
15.15 De unge hentes med bus fra Jobcenter Fredericias adresse
15.30 Ankomst til P-pladsen v. Trelde Næs
15.40 Velkomst v. Business Fredericia
15.45 Kort om Erhvervsmentornetværket v. Anette Thomsen
16.00 Aktiviteter v. Business Fredericia
17.00 Snak: ”Walk and Talk” – instruktion v. Business Fredericia.
17.30 Evaluering og feedback v. alle
17.50 Æd: der grilles og hygges
18.50 Tak for i dag v. Business Fredericia
19.00 Bussen kører tilbage
Arrangementet skal ses som startskuddet til ”Erhvervsmentornetværk Fredericia”, og du modtager denne invitation, fordi du er blandt de mange virksomheder der bidrager til CSR7000, og fordi du har tilkendegivet at du er interesseret i at blive en del af erhvervsmentornetværket.
Vi ser frem til nogle hyggelige timer i den skønne natur ved Trelde Næs.
Tilmelding senest den 29. september 2021 på mail til: jp@businessfredericia.dk
Har du spørgsmål, så ring endelig til mig på tlf. 2060 3660
Praktisk info fremsendes umiddelbart efter tilmeldingsfristen.
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre