250 erhvervsfolk var samlet til årets Generalforsamling

Torsdag aften den 5. marts var Business Fredericias medlemmer samlet til årets Generalforsamling, der bød på både uformel networking blandt de ca. 250 deltagere og en årsberetning fra formand Bent Jensen.

Formanden tog forsamlingen en tur ned af memory lane fra Business Fredericias etablering i 2015 og op til nu. Et historisk tilbageblik der vidner om en utrolig transformation, som Fredericias har gennemgået på en relativ kort periode.
Mange nye virksomheder udefra etablerer sig, et hav af byggerier skyder op, en ny kanalbydel tager form og infrastrukturen bliver udviklet, og sidstnævnte bliver også et fortsat vigtigt fokus for byen for at holde trit med væksten.

Lysten og evnen til at skabe gode samarbejder og dialog mellem relevante parter bl.a. Kommune, erhvervsliv, Business Fredericia m.fl. blev også fremhævet som er et vigtigt parameter for, at vi formår at skabe fremdrift og lykkedes med tingene. Formanden gav også en opfordring til at gøre en særlig fælles indsats for at øge bosætningen, og hvor både Business Fredericia og erhvervslivet generelt bliver vigtige ambassadører for at løfte Fredericia som bosætningsby.

2020 bliver et år med nye ambitiøse mål og indsatser. Her bliver byudvikling et særligt fokus, der er nødvendig for at bevare en attraktiv bymidte og tiltrækkende handelsliv generelt. Også klimaområdet bliver et strategisk fokus fra 2020 og nye initiativer er igangsat for at gribe muligheden for at blive et stærkt epicenter indenfor klima og energiområdet.

En yderst tilfreds formand sluttede af og sikker i sin sag: Fredericia har et stærkt fundament at bygge videre på. 2020 bliver Fredericias årti!

Se præsentationen og Business Fredericias bestyrelse 2020 her.

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.