Experience Fredericia, som er en del af erhvervsorganisationen Business Fredericia, består af byens aktører i form af møde-, event- og konferencefaciliteter samt MESSE C, som er Danmarks 3. største messe- og eventcenter.
Fredericia er med sin placering midt i landet - lige ved E45, Lillebæltsbroen og 30 min. fra Billund Lufthavn en by, som hvert år afholder et væld af møder, konferencer, messer og events. Byen har en kapacitet som en storby men også en fleksibilitet og agilitet blandt byens aktører, som understøtter en succesfuld afholdelse af byens store som små arrangementer. Samtidigt byder byen på en placering midt i Naturpark Lillebælt samt muligheden for inddragelse af alt lige fra byens teater, over den landskendte attraktion Bridgewalking til virksomheder som f.eks. Arla og Crossbridge via konceptet "Business Værter i Fredericia" i jeres kommende arrangement.
Experience Fredericia giver dig én (gratis) indgang til erhvervet. Vi indhenter tilbud fra byens venues, når du skal afholde dit næste arrangement. Og vi arbejder løbende med såvel kommunale som private aktører for at sikre dig de bedste præmisser og muligheder i forhold til forberedelse og afholdelse af jeres arrangement. Og så er vi ganske gratis at benytte!