Sygefraværskonference for virksomheder

place
Best Western Plus Fredericia Hotel, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia
time
8:00-14:45
calender
7. maj 2018

Bliv klædt på med den nyeste viden og redskaber til at forebygge og håndtere sygefravær

Virksomheder har igennem mange år brugt ressourcer på forebyggelse og håndtering af sygefravær. Nogle arbejdspladser med god effekt. Mange steder er der stadig store ud­fordringer med sygefraværet. Gevinsten er målbar både menneskeligt og økonomisk, så lad os mødes, dele viden, blive inspireret og sammen sætte sygefraværet på dagsordenen.

Konferencen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Jobcenter Fredericia, Beskæftigelsesforum og Cabi med et ønske om, at virksomhederne i Fredericia er klædt godt på til at benytte den hjælp job­centret kan tilbyde i forbindelse med syge­meldinger eller forebyggelse heraf. Samtidig får virksomhederne udbytte i form af inspirationsmateriale og viden om nye samarbejdsmodeller.

Dagen henvender sig primært til ledere med personaleansvar. Der er plads til 2-3 deltagere pr. virksomhed.

Program
kl. 8.00 – 8.30: Morgenmad

kl. 8.30 – 8.40: Velkomst og introduktion til dagens program
v. seniorkonsulent, Birgitte Poulsen, Cabi. Cabi er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, som leverer viden om det rummelige arbejdsmarked til jobcentre og virksomheder.

kl. 8.40 – 9.10: Hvad ved vi om sygefravær?
Birgitte Poulsen fra Cabi fortæller om den nyeste og vigtigste viden inden for området.

kl. 9.10 – 9.40: Arla fortæller, hvordan de arbejder med sygefravær og fastholdelse af deres medarbejdere

kl. 9.40 – 9.50: Pause, netværk og kaffe/te

kl. 9.50 – 10.20: Trinity Hotel og Konference Center fortæller om deres håndtering af sygefravær og samarbejde med Jobcenteret

kl. 10.20 – 10.50: Øvelse

kl. 10.50 – 11.15:  Jobcentret fortæller om muligheder ved sygemelding
Arbejdsfastholdelse i Jobcenter Fredericia giver en introduktion til jobcentrets muligheder i forbindelse med sygdom (f.eks. fast-track, forebyggelse, §56 og kompenserende ordninger mm.).

kl. 11.15 – 12.00: Frokost

kl. 12.00 – 13.15: Workshop – det gode samarbejde
Workshoppen faciliteres af Birgitte Poulsen fra Cabi. Formålet er at definere nogle gode samarbejdsmodeller mellem private virksomheder og jobcentret i Fredericia, som forhåbentligt kan danne grundlag for fremtidigt informationsmateriale.

kl. 13.15 – 13.30: Kaffepause

kl. 13.30 – 14.30: Humor som værktøj til arbejdsglæde
v. Karen-Marie Lillelund, en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Med sin smittende livsglæde og lattermildhed og sin evne til at formidle har hun igennem mere end 15 år bragt både ny viden og eftertanke til sine tilhørere. I dette foredrag vil særligt humoren være i fokus. Humor er en eftertragtet egenskab. Vi ønsker medarbejdere og kollegaer med humor. Det humoristiske overskud starter hos os selv og Karen-Marie Lillelund giver i dette foredrag mange forskellige bud på, hvor vi kan begynde på jobbet i forhold til os selv.

kl. 14.30 – 14.45: Afrunding og tak for i dag

 

TILMELDING
Send mail til malena.thusanth@fredericia.dk (oplys navn og titel på deltagerne).
Deadline for tilmelding er 23. april.
Tilmelding er bindende af hensyn til forplejning.

Priser (ekskl. moms)
Gratis men tilmelding nødvendig
John Pagaard

John Pagaard

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.