Leadership Fredericia – Topik, en overset vinkel på ledelse

place
Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
time
7:00-10:00
calender
18. april 2018

På dette netværksmøde i Leadership Fredericia sættes der fokus på Topik – kunsten at lede med vinkler.

Når ledere kommunikerer beslutninger, gør de det på baggrund af forskellige rationaler og vinkler, f.eks.: ”Vi gør det her, fordi det forbedrer organisationens økonomi”, ”… fordi det optimerer produktionen” ”… fordi det øger trivslen”, etc.

Alle ledere vinkler deres budskaber, men det er de færreste, der gør det systematisk. Men når man vælger sine vinkler intuitivt, risikerer man at overse centrale vinkler og lade vanetænkning dominere fremfor at vinkle sine budskaber strategisk.

Her er der hjælp at hente i ledelsesretorikken. Den retoriske lære om topik sætter lederen i stand til at vinkle systematisk og undgå blinde vinkler. Jonas Gabrielsen indkredser i sit involverende foredrag den topiske metodik i teori og praksis: Hvordan analyserer man en ledelsesbeslutning, så blinde vinkler undgås og de stærkeste vinkler træder frem? Hvordan samtænker man vinkler og medarbejdere, så budskaberne tilpasses og dermed får større gennemslagskraft?

Om indlægsholder
Jonas Gabrielsen er Ph.d. fra CBS og i dag lektor i retorik på Roskilde Universitet. Hans speciale er ledelsesretorikken, og han har i en årrække undervist udøvende ledere med forskellig faglig baggrund i ind- og udland. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om retorik og ledelse. Herunder nyklassikeren ”Talens magt” (Hans Reitzels Forlag, 2010), og bogen ”Ledere, der taler – taler, der leder”, (Frydenlund Academic, 2014), der sætter den moderne ledertale på dagsordenen.

Priser (ekskl. moms)
Personlig tilmelding til Jesper Bonnén
Jesper Bonnén

Jesper Bonnén

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.