Leadership Fredericia – Lederen mellem tvivl og handlekraft

place
MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
time
7:00-10:00
calender
22. november 2018

Hvordan kan jeg som leder leve op til tidens krav om konstant omstillingsparathed OG samtidig være tro mod mine egne værdier? Hvordan kan jeg tage min magt tydeligt på mig OG samtidig indgå i ligeværdige dialoger med mine medarbejdere?  Hvornår skal jeg tænke mig om? og hvornår er det tid til at træffe beslutninger?  I disse udspændtheder gives der ikke noget éntydigt svar; paradokserne kan og skal ikke løses.

Handlekraftige ledere – med tvivlen som følgesvend!
En god leder kan se en sag fra flere sider, er i stand til at finde løsninger, der tager højde for flere aspekter i organisationen samtidigt og samtidig træffe beslutninger og udvise handlekraft. Men hvordan får man som leder sin tvivl til at arbejde for sig? Hvordan undgår man at blive lammet af den? – og hvorfor er tvivlen en del af godt lederskab?

Bogen ”Lederen mellem tvivl og handlekraft” er i sig selv en paradoksal bestræbelse på – måske som den første af sin slags – at insistere på at beskæftige sig med det personlige lederskab OG samtidig ikke at forfalde til at rådgive ledere ud fra ”hvem de er”, eller hvilke foretrukne ledelsesstile de har.

På dette netværksmøde introduceres du til mange af de modsætningsfyldte fordringer, som ledsager lederskabet, og som enhver leder derfor må forholde sig til. Undervejs vil du og de øvrige deltagere få mulighed for at forholde jer til, hvilken plads tvivlen må have i lederskabet som forudsætning for din handlekraft.

Kort om indlægsholder
Lotte Lüscher er indehaver af konsulentfirmaet Clavis Erhvervspsykologi (www.clavis.dk) samt forsker og forfatter inden for ledelse og psykologi. Hun har tidligere blandt andet udgivet bogen ”Ledelse gennem paradokset” – om ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet (2012).

Leadership Fredericia er et netværk for ejerledere, direktører, partnere i virksomheder/organisationer i Fredericia. Læs mere om Leadership Fredericia: Målgruppe, form, udbytte, mødedatoer, netværksmedlemsskab og pris her.

Priser (ekskl. moms)
Personlig tilmelding til Jesper Bonnén
Jesper Bonnén

Jesper Bonnén

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.