Logo

Kick off – første netværksmøde i nyt mellemledernetværk

place
MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
time
7:00-10:00
calender
30. maj 2018

Som mellemleder befinder man sig dagligt i et spændingsfelt af forskellige forventninger. Topledelsen forventer et, medarbejderne noget andet. Dilemmaer er uundgåelige. Derfor har Business Fredericia taget initiativ til at etablere et nyt netværk, der med faglige arrangementer og erfaringsudveksling blandt ligesindede netværksmedlemmer bidrager til mellemlederens personlige udvikling og lederskab.

På det første netværksmøde sætter vi fokus på emnet; Situationsbestemt Ledelse. En ledelsesform der sigter mod at øge medarbejderens engagement og præstationer gennem effektiv og fleksibel ledelse. Emnet er særligt relevant nu, hvor mange virksomheder og organisationer har ‘skåret fedtet væk’ og må få det maksimale ud af de ressourcer, der er til rådighed.

Om indlægsholder
Palle Kjær fra ConTra International fører os gennem de vigtigste aspekter i Situationsbestemt ledelse og han kombinerer mellem indlæg og praktiske involverende cases. Palle Kjær har bl.a. gennemført uddannelse i Situationsbestemt Ledelse for Dantherm, Bestseller, Jysk, Xellia, Politikkens lokalaviser, SPF og mange flere.

Pris
Der er en særpris på 250 kr. ex. moms for deltagelse på det første kick off netværksmøde for at få en forsmag på det faglige niveau og indhold samt de øvrige mulige deltagere.

Bemærk: til dette arrangement laver vi navneskilt til alle deltagere.


Om mellemledernetværket

Formål og udbytte
Business Fredericia er initiativtageren bag netværket med det sigte at øge sammenhængskraften blandt netværksmedlemmer og deres virksomheder/organisationer, og i sidste ende øger vækst og udvikling i Fredericia Kommune. Netværksmøderne er bygget op omkring faglige temaer med en strategisk ledelsesmæssig vinkel, der giver inspiration og brush up – kombineret med mulighed for erfaringsudveksling om muligheder og udfordringer samt at opbygge og udvikle relationer mellem gruppen af mellemledere.

Målgruppe
Mellemledere med formelt personaleansvar fra virksomheder/organisationer i Fredericia, eller for personer, der er ansat som mellemledere i virksomheder/organisationer uden for kommunen, men er bosat i Fredericia Kommune. Virksomhedens størrelse eller branche er underordnet.

Form, frekvens og tidspunkt
Netværksmøderne afholdes i Fredericia 8 gange årligt og vil være morgenmøder fra 7.00 til 10.00.

Pris for et medlemskab
Pris for medlemskab er 7.000 kr. ekskl. moms om året og følger kalenderåret.

Priser (ekskl. moms)
Medlem: 250 kr. ex moms
Ikke-medlem: 250 kr. ex moms
Jesper Bonnén

Jesper Bonnén

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet