Tirsdag den 5. februar – Få din historie frem
Årets første morgenmøde handler om, hvordan din virksomhed får den gode historie frem i lyset.
Dagens inspirationsindlæg får du af Niels Møller Mikkelsen, der har 15 års erfaring som nyhedsjournalist hos bl.a. DR2, TV-avisen og TV 2 Nyhederne. Han er i dag journalistisk lektor og driver virksomheden Grumpy Productions.
Under indlægget vil du blive klogere på hvordan, du får din virksomhed, din viden eller dit produkt i aviserne i radioavisen eller i TV-nyhederne. Du vil lære om ”konstruktiv journalistik” – et kæmpe buzz-word i den danske nyhedsbranche, hvor positive løsningsorienterede historier er i højsædet. Samtidig vil du få en forståelse for hvorfor, de bedste historier – som oftest – ikke skal findes på direktionsgangen men i produktionshallen.
Alt sammen noget du kan bruge aktivt næste gang, du ønsker at komme i kontakt med pressen.
Program
kl. 7.45: Morgenmad og kort præsentationsrunde
kl. 8.00: Inspirationsindlæg v. Niels Møller Mikkelsen, Grumpy Productions
kl. 8.45: Networking
Vi glæder os til at se dig.
Når du vælger “Nej” til at fremgå som deltager til et arrangement, vil dine data kun være tilgængelig for ansatte hos Business Fredericia. Vi opbevarer dine data til og med afholdelsen til brug for evt. navneskilt, faktura eller deltagerkontakt, hvorefter de slettes.
Videre