Logo

Cybersikkerhed i Energi- og forsyningssektoren

place
Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade 86, 7000 Fredericia
time
Kl. 12:00 - 15:30
calender
9. april 2026

HVORDAN VENDER VI KRAV OG TRUSLER TIL VÆKST?

Det nuværende cybersikkerhedstrusselsbillede mod den danske energi- og forsyningssektor er karakteriseret af stigende kompleksitet og alvorlighed. Ifølge SAMSIK står Danmark overfor det mest alvorlige og komplekse trusselsbillede siden anden verdenskrig.

I forlængelse heraf trådte en ny lov om styrket beredskab i energisektoren i kraft d. 7 marts 2025. Lovens formål er at sikre modstandsdygtighed og beredskab overfor naturskabte, menneskeskabte og teknologiske trusler mod energiforsyningen i Danmark. Energisektoren står altså med et historisk alvorligt trusselsbillede og skærpede krav fra NIS2, CER og den nye lov om styrket beredskab i energisektoren, der vil få betydning for krav til løsninger og leverandører i værdikæden.

Men netop i denne kompleksitet ligger der muligheder for din virksomhed på begge sider af værdikæden: Ved at forstå og navigere i de nye krav åbner der sig adgang til forretningsudvikling, innovation og et styrket markedsgrundlag i energisektoren. Det betyder, at du ikke kun kan imødekomme lovgivningens udfordringer, men også udnytte dem som løftestang til vækst og konkurrencefordel.

På denne eftermiddag får du konkrete pejlemærker, cases og kontakter, så du kan bruge compliance som løftestang for innovation, nye services og stærkere samarbejder på tværs af energiværdikæden.

Kerneformålet med dette event er at afdække:

Hvordan kan energisektoren og dens digitale leverandører omsætte nye beredskabs- og cybersikkerhedskrav til konkret forretningsudvikling, løsninger og samarbejder?

På denne eftermiddag får du:

  • Overblik over den nye lov om styrket beredskab i energisektoren og dens samspil med NIS2 og CER.
  • Indblik i, hvordan energi- og forsyningssektoren arbejder med cybersikkerhed og beredskab i praksis.
  • Konkrete eksempler på, hvordan leverandører kan holde sig relevante og konkurrencedygtige
  • Værdifuldt netværk til beslutningstagere, innovationspartnere og potentielle kunder i energiværdikæden.

Målgruppe:

Virksomheder og aktører inden for energisektoren:

  • Forsyningsselskaber
  • Energiproducenter
  • Leverandører til energisektoren
  • Software- og hardwareleverandører
  • Brancheorganisationer
  • Innovationshubs

Læs det fulde program og tilmeld dig – klik her 

 

David Mogensen

David Mogensen

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.