Logo

Åbningsarrangement af Bülows Makerspace og iværksættermiljø

place
Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18, 7000 Fredericia
time
8:30 - 10:00
calender
23. maj 2018

Vi er nu klar til officielt at åbne dørene for det nye iværksættermiljø og Makerspace på Bülows Kaserne.
Det gør vi med et spændende dagsprogram med en officiel åbningsceremoni, en workshop og åbent hus, hvor alle interesserede kan komme og se de nye iværksætteromgivelser.

Lidt om baggrunden for iværksættersatsningen på Bülows Kaserne. I Budget 2017 afsatte Fredericia Byråd midler til at fremme teknologiforståelsen blandt fredericianske unge. Uddannelsesudvalget besluttede i forlængelse heraf at etablere et Fabrication Laboratory (FabLab) og Makerspace-værksted på Bülows Kaserne som et tilbud, hvor skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt fritidstilbud kan arbejde med og blive undervist i fremtidens teknologier som eksempelvis 3D print.

I april 2017 afholdte Uddannelsesudvalget en workshop med en række lokale aktører om etableringen af et Makerspace/FabLab. Én af de centrale pointer fra workshoppen var, at et Makerspace/FabLab ikke kan stå alene men skal ses i sammenhæng med det omkringliggende miljø. Ønsket var at skabe et naturligt mødested på tværs af forskellige fagligheder for iværksættere, virksomheder, foreninger og studerende på skoler og uddannelsesinstitutioner, så der kunne opstå et kreativt og inspirerende miljø. Business Fredericia fik til opgave at etablere et fælles mødested og iværksættermiljø på kasernen som et led i deres erhvervsfremmeaktiviteter.

Program

  • Kl. 8.30-10.00: Officiel åbning af Bülows Makerspace og iværksættermiljø
    Velkomst og visionen for Bülows Makerspace og iværksættermiljø v. Pernelle Jensen (formand for Uddannelsesudvalget) og Stephen Bihl (erhvervskonsulent i Business Fredericia)
  • Kl. 10:00-12:00: Workshop om fremtidens teknologiske udfordringer og brugen af Bülows Makerspace
    Hvad er fremtidens teknologiske udfordringer i et uddannelsesperspektiv, og hvordan kan Bülows Makerspace gøres til et aktiv i sikringen af fremtidens teknologiske medarbejdere?
  • Kl. 12:00-20:00: Åbent hus arrangement – Bülows Makerspace og iværksættermiljø
    Få en rundvisning i lokalerne, design og print dine egne 3D-emner, mød en iværksætter og meget mere.
    Følg med i aktiviteterne hos Bülows Makerspace Facebookside.

Tilmelding til workshoppen
Tilmelding til workshoppen skal ske til Thomas Qvortrup Iversen på mail Thomas.q.iversen@fredericia.dk – senest tirsdag den 22. maj kl. 12.00.

Vi ses til en festlig åbningsdag.

Priser (ekskl. moms)
Gratis men tilmelding nødvendig
Stephen Bihl

Stephen Bihl

newsletter_icon Tilmeld nyhedsbrevet
X
Få nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia. Tilmeld dig Business Fredericias nyhedsbrev her.