Generationsskifte i familievirksomheden - på vej, i gang eller igennem?
- så er vores nye netværksgruppe måske noget for dig


Der er mange overvejelser bag et familierelateret generationsskifte - mange praktiske ting, følelser og ofte også mange spørgsmål. Interessen for et succesfuldt generationsskifte er stor - ikke blot for den enkelte men også for øvrige familiemedlemmer, medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet generelt.


Har du overtaget, planlægger eller står midt i at overtage en familievirksomhed, og giver det dig en masse overvejelser og tanker, så er Business Fredericia klar med et nyt netværk for dig, der ønsker sparring med personer i præcis samme situation. Sandsynligheden for at I står med de samme spørgsmål, udfordringer og kan dele ud af Jeres erfaringer er stor.


I har stor indflydelse på de emner og problemstillinger, der skal bringes i spil. Det kan spænde fra forretningsorienterede problemstillinger til personlige tanker og overvejelser, eksempelvis:

  • Hvem kan du tale med omkring de tanker, du har om overtagelsen?

  • Er du god nok til at overtage virksomheden?

  • Hvordan overtager du dirigentstokken, når din far eller mor stadig er en del af virksomheden?

  • Hvordan håndterer du evt. uenighed med dine forældre om virksomhedens udvikling og retning?

  • Hvad hvis virksomheden går fallit kort tid efter, du har overtaget?


Hvad får du ud af at deltage?
Netværket giver dig sparring med andre, der også har generationsskifte af familievirksomheden tæt på livet – relationer som også kan blive til gavn i det lange perspektiv.

Du får gode råd til at løse de udfordringer, du står overfor og en unik mulighed for også at dele erfaringer.

Tilmeld dig nu – begrænset pladser
Målgruppen er for (sviger-)sønner, døtre og andre familierelationer, og det er muligt at deltage flere fra samme virksomhed.

Netværket er begrænset til 8-12 personer for at sikre det bedste udgangspunkt for, at gruppen får mulighed for at bygge relationer og opnå den nødvendige fortrolighed - og samlet får det maksimale udbytte af netværksdeltagelsen. Tøv ikke med at tilmelde dig for sikre dig en plads.

Pris
1.500 kr. årligt for medlemmer i Business Fredericia.
4.000 kr. årligt for ikke-medlemmer.

Opstart og form
Opstart er betinget af min. 8 deltagere, og en endelig startdato fastlægges, så snart min. antal er opnået.

Tanken er at afholde netværksmøderne som eftermiddags-/aftenmøder med afsluttende middag i tidsrummet fra kl. 16-20.

Hvert møde vil have et emne/udfordring til debat i plenum, og middagene giver rig mulighed for at udbygge relationer.


Har du spørgsmål eller brug for en personlig snak inden, du melder dig til, så kontakt:

Jesper Bonnén, telefon 9215 0128, jb@businessfredericia.dk